Læg en ansøgningsstrategi

Læg en ansøgningsstrategi

Hvis nogen af dine stoffer er omfattet af kravet om godkendelse, er næste skridt at lægge en strategi for, hvordan du kommer videre.

Du skal

  • undersøge, om der findes sikrere alternativer og overveje, om det er muligt at anvende dem i stedet for, og
  • ligeledes overveje stoffets betydning for virksomheden og leverandørkæden.

Hvis du beslutter, at du er nødt til at fortsætte med at anvende stoffet eller at markedsføre det efter solnedgangsdatoen, skal du og andre virksomheder i leverandørkæden søge om godkendelse senest på den seneste anvendelsesdato, der er angivet i godkendelseslisten.

Dækning af leverandørkæden

Producenter, importører og downstreambrugere kan ansøge om godkendelse, men der er forskelle i dækningen af leverandørkæden alt efter, hvem der ansøger. En godkendelse dækker hele ansøgerens leverandørkæde nedad for den konkrete anvendelse. Den dækker ligeledes ansøgerens nærmeste leverandør (men kun ét trin opad i forsyningskæden), når denne leverandør ikke anvender stoffet selv.

Det er vigtigt at kommunikere inden for forsyningskæden for at finde ud af, hvad andre har tænkt sig at gøre, og for eventuelt at lægge en plan sammen. Partnertjenesten kan bruges enten til at finde potentielle samarbejdspartnere (f.eks. virksomheder, sammenslutninger, brancheorganisationer og konsulentvirksomheder) eller til at tilføje oplysninger om dig selv, så andre kan finde dig.

Individuel eller fælles ansøgning?

En ansøgning kan indgives af én ansøger eller af en gruppe ansøgere (dvs. en fælles ansøgning). På grund af den mulige kompleksitet og tekniske problemer i forbindelse med fælles ansøgninger, anbefaler ECHA, at man udarbejder og indgiver en fælles ansøgning, når:

  1. alle medansøgere i gruppen ansøger om godkendelse af samtlige anvendelser i den fælles ansøgning, og
  2. de har fundet en acceptabel måde, hvorpå de kan dele alle oplysninger i ansøgningen.

I komplekse tilfælde kan det være bedst, at hver medansøger indsender sin egen ansøgning separat.

Læg en ansøgningsstrategi